Hej smukke!
Jeg ved, at du ved det.
Din morgen skaber hele fundamentet for din dag.
Så hvis du ikke har en positiv morgenrutine, så kan du være 100 % sikker på, at du kommer til at køre på autopilot, og du derfor IKKE selv er så meget herre over dit liv, som du kunne være.
Den ene dag tager den anden.
Du tørrer dig efter badet på samme måde som i går.
Pludselig er det aften.
Og du gør det hele igen næste morgen.
Hvad du i stedet gerne vil gøre er at skabe en morgenrutine, der VIRKELIG hjælper dig til at skabe en kick a$$ dag, hvor du er glad, energifyldt og har masser af drive og krudt til at gøre alle de ting, som du gerne vil.
Så lad os hoppe ud i det.
Sådan får du den bedste morgen (så resten af din dag også bliver fantastisk).
Det første du kan gøre, når du vågner om morgenen er at spørge dig selv “hvad glæder jeg mig til i dag?”, “hvad bliver dejligt ved dagen?”, “hvad er jeg taknemmelig for?”.
Allerede der begynder du at indstille din frekvens på at tiltrække flere tanker og flere gode ting, der matcher det, du gerne vil have.
Når du så ligger der og lige vågner (eller bliver hevet ud af sengen af dine børn, som jeg gør), så bliver du ved med at gå og tænke over, hvad du er taknemmelig for.
Dit hus, din dyne, din bil, dine børn (selvom de vækkede dig), din virksomhed, dit job, din mand….ALT hvad du kan komme på.
Mæsk dig i følelsen af taknemmelighed over ALLE de dejlige ting, som du allerede har i dit liv – så vil du nemlig tiltrække flere.
Når du så har gjort det, så er det vigtigt at se på, HVAD du gør i løbet af din morgen.
Hvad spiser du?
Får du fyldt kroppen om med væske igen?
Hvad siger du til dig selv?
Hvordan bærer du dig selv?
Hvad tager du på?
Sørg for at klæd dig på som om, at du skulle til fest (pssst…hver dag er en fest).
Gør noget ud af dig selv.
Tal positivt til dig selv.
Og sørg selvfølgelig for at give din krop god kvalitets næring, så den har noget krudt at løbe på i løbet af dagen.
Hvis du har tid, så anbefaler jeg på det varmeste, at du:
Mediterer.
Bevæger dig en lille smule (jeg går altid med min hund).
Sætter intentionen for din dag ved at skrive det ned i din journal (eller henter The Next Level Journal her).
Du vil blive overrasket over HVOR meget dit liv ændrer sig, når du ændrer dine morgener til at være mere positive.
Kom endelig i The Next Level gruppen og lad mig vide, hvordan det gør.
Glade hilsner